Selfishness, which manifests itself in a variety of ways according to circumstances and the peculiar organization of individuals, must die. If you had children, and your mind were compelled to be called away from yourself to care for them, to instruct them, and be an example to them, it would be an advantage to you. You have called forth in your home the attention and forbearance which are required to be exercised toward children. This attention you require and will have. But you have not thought it any part of your duty to care for, or seek to advantage, others. You are willful and very set to carry out your own plans. When everything is smooth in your pathway, you manifest the fruits we expect to see borne by a Christian; but when your path is crossed, the result is the opposite. Like a spoiled child which deserves chastisement, you have a spell of perverse willfulness. When two compose a family, as in your case, and there are no children to call into exercise patience, forbearance, and true love, there is need of constant watchfulness lest selfishness obtain the supremacy, lest you yourselves become the center, and you require attention, care, and interest, which you feel under no obligation to bestow upon others. The care of children in a family makes it necessary that a large portion of the time be spent at home, giving opportunity for the culture of mind and heart in connection with the ordinary cares of domestic life. {2T 230.2}

[Selviskheden giver sig i udslag på mange måder, alt efter omstændighederne og den enkeltes specielle indstilling. Hvis du havde børn og var nød til at se bort fra dig selv for at tage dig af dem undervise dem og være et eksempel for dem, ville det have været en fordel for dig.] Du har i dit hjem fremkaldt den opmærksomhed og tålmodighed som er forbeholdt børn. Denne opmærksomhed forlanger du og vil have den. Men på ingen måde har du tænkt på i dine pligter, at bekymre dig for, eller forsøge at fremhjælpe andre. Du er viljefast og meget (231) opsat på at gennemføre dine egne planer. Når alt på din stivej går glat, viser du de frugter vi forventer en kristen bærer; men når noget går på tværs, er resultatet det modsatte. Ligesom et ødelagt barn der fortjener revselse, har du et anfald af trodsig egenrådighed. [Når to mennesker stifter hjem, som i jeres tilfælde og ikke har børn som kræver opmærksomhed, tålmodighed, overbærenhed og ægte kærlighed, er det bare en stadig årvågenhed og åndelig indsigt som kan hindre selviskheden at tage magten. Det er let at sætte sig selv i højsædet og kræve at andre skal være hensynsfulde og sympatiske, uden at vi selv føler os, forpligtet til at vise dem samme opmærksomhed.] Børnenes tarv i en familie gør det nødvendigt at en stor del af tiden bruges hjemme og sindet og hjertet kommer i forbindelse med det mere ordinære huslige liv. [Det kristne hjem side 120-121]