Let those men and women who are satisfied with their dwarfed, crippled condition in divine things be suddenly transported to heaven and for an instant witness the high, the holy state of perfection that ever abides there,—every soul filled with love; every countenance beaming with joy; enchanting music in melodious strains rising in honor of God and the Lamb; and ceaseless streams of light flowing upon the saints from the face of Him who sitteth upon the throne, and from the Lamb; and let them realize that there is higher and greater joy yet to experience, for the more they receive of the enjoyment of God, the more is their capacity increased to rise higher in eternal enjoyment, and thus continue to receive new and greater supplies from the ceaseless sources of glory and bliss inexpressible,—could such persons, I ask, mingle with the heavenly throng, participate in their songs, and endure the pure, exalted, transporting glory that emanates from God and the Lamb? Oh, no! their probation was lengthened for years that they might learn the language of heaven, that they might become “partakers of the divine nature, having escaped the corruption that is in the world through lust.” But they had a selfish business of their own to engage the powers of their minds and the energies of their beings. They could not afford to serve God unreservedly and make this a business. Worldly enterprises must come first and take the best of their powers, and a transient thought is devoted to God. Are such to be transformed after the final decision: “He that is holy, let him be holy still,” “he which is filthy, let him be filthy still”? Such a time is coming. {2T 266.2}

Lad de mænd og kvinder, som er tilfredse med deres forkrøblede, lamme tilstand i det, som angår guddommelige ting, pludseligt blive hensat til himmelen og et øjeblik være vidne til den høje, hellige fuldkommenhedstilstand, som altid råder der, hvor hver eneste sjæl er fyldt med kærlighed, hvert ansigt strålende af glæde, hvor betagende musik i melodiske strofer opstiger til Guds og Lammets ære, hvor uophørlige strømme af lys tilflyder de hellige fra hans åsyn, som sidder på tronen og fra Lammet; og lad dem erkende, at der er endnu højere og større fryd at opleve, for jo mere de får af glæden i Gud, desto mere tiltager deres evne til at stige højere op i evige glæder og således vedblive med at modtage nye og (267) større forråd fra de ustandselige kilder til herlighed og lyksalighed, der ikke kan beskrives. Jeg spørger: Kunne sådanne mennesker omgås den himmelske skare, tage del i deres sange og udholde den rene, ophøjede, betagende herlighed. der udstrømmer fra Gud og Lammet? Oh, nej! Deres prøvetid var blevet forlænget i årevis, for at de måtte kunne lære himmelens sprog, så de kunne »undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær.« Men de havde deres eget selviske gøremål, det optog deres tanker og de kræfter, de besad. De havde ikke råd til at tjene Gud uden forbehold og gøre dette til en opgave. Timelige foretagender må være det første og tage det bedste af deres kræfter og kun en flygtig tanke drejer sig om Gud. Vil sådanne kunne forvandles, efter at den endelige kendelse er faldet: »Lad den hellige blive ved at leve helligt,« »lad den urene blive ved at leve i urenhed?« Den tid kommer.