As victory was gained by you, and light again shone upon you, you could not find language to express your sincere gratitude to your gracious heavenly Father; and you thought you never again would doubt His love nor distrust His care. You did not seek for ease. You did not consider hard labor a burden if the way would only open that you might care for your children and shield them from the iniquity prevailing in this age of the world. It was the burden of your heart that you might see them turning to the Lord. You pleaded before God for your children with strong cries and tears. Their conversion you so much desired. Sometimes your heart would despond and faint, and you would fear that your prayers would not be answered; then again you would consecrate your children to God afresh, and your yearning heart would lay them anew upon the altar. {2T 274.1}

Som sejren blev vundet af dig og lys igen skinner på dig, kunne du ikke finde ord til at udtrykke din oprigtige taknemmelighed til din himmelske Fader; og du tænker at du aldrig igen ville betvivle hans kærlighed ej heller mistro hans omsorg. Du søger ikke for magelighedens skyld. Du tager ikke hensyn til det hårde arbejde hvis vejen kun ville åbnes for at tage dig af dine børn og beskytte dem fra den uretfærdighed der hersker i nutidens verden. Det var dit hjertes byrde, at se dem vende sig til Herren. Du bad indtrængende til Gud for dine børn med stærke råb og med tårer. Deres omvendelse ønskede du så stærkt. Nogle gange ville dit hjerte fortvivle og vise afmagt og du ville blive bange for at dine bønner ikke blev besvaret; så ville du på ny indvie dine børn til Gud og dit årgamle hjerte ville på ny lægge dem på alteret.