I saw you struggling with poverty, seeking to support yourself and your children. Many times you knew not what to do; the future looked dark and uncertain. In your distress you cried unto the Lord, and He comforted and helped you, and hopeful rays of light shone around you. How precious was God to you at such times! how sweet His comforting love! You felt that you had a precious treasure laid up in heaven. As you viewed the reward of the afflicted children of God, what a consolation to feel that you could claim Him as your Father! {2T 269.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 40. 269.     Fra side 269 i den engelske udgave.tilbage

Rigdommens bedrag

[Jeg så dig kæmpe med fattigdom, idet du søgte at underholde dig selv og dine børn. Mange gange vidste du ikke, hvad du skulle gøre; fremtiden så mørk og usikker ud. I din nød råbte du til Herren; han trøstede dig og hjalp dig og håbets lyse stråler skinnede omkring dig. Hvor dyrebar var Gud ikke for dig i sådanne stunder, hvor liflig hans trøsterige kærlighed! Du følte, at du havde en dyrebar skat henlagt i himmelen. Når du betragtede Guds plagede børns belønning, hvilken trøst var det da ikke at føle, at du kunne påberåbe dig ham som din fader! Vejl f menigh bd. 1 side 206]

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.