You know not the deceptions of the human heart. You know not the devices of Satan. Some who have drawn largely upon your sympathy have a sickly, diseased imagination, are lovesick, sentimental, ever eager to create a sensation and make a great ado. Some are dissatisfied with their married life. There is not enough romance in it. Novel reading has perverted all the good sense they ever had. They live in an imaginary world. Their imagination creates a husband for themselves such as exists only in romances found in novels. They talk of unrequited love. They are never contented or happy, because their imagination pictures to them a life that is unreal. When they face the reality, come down to the simplicity of real life, and take up life’s burdens in their families, as is woman’s lot, then they will find contentment and happiness. {2T 302.1}

Du kender ikke det menneskelige hjertes bedrag. Du kender ikke Satans påfund. Nogle der længe har trukket på din forståelse, har en sygelig indbildning, en elskesyg, sentimental, evig iver efter at skabe sensation og gøre et stor postyr. Nogle er utilfredse med deres ægteskabsliv. Der er ikke nok romance i det. Novellelæsning har forvrænget hele den gode sans de før havde. De lever i en indbildsk verden. Deres indbildninger skaber en mand for dem som kun eksisterer i romaner og noveller. De snakker om upålidelig kærlighed. De er aldrig tilfredse eller lykkelige, fordi deres indbildning danner et livsbillede der er urealistisk. Når de møder realiteterne, kommer ned til det reelle livs simpelhed og tager livsbyrderne op i deres familier, som en kvindes lod er, så vil de finde tilfredshed og lykke.