Your danger is increased by the spirit of independence and self-confidence—connected, as of course it must be, with inexperience—which young men of your age are apt to assume when they have not their own dear parents to watch over them and stir the tender chords of affection in the soul. You feel that it is time for you to think and act for yourself. “I am a young man, and no longer a child. I am capable of discriminating between right and wrong. I have rights, and I will stand for them. I am capable of forming my own plans of action. Who has authority to interfere with me?” These have been some of your thoughts, and you are encouraged in them by youth who are about your age. {2T 307.2}

Din samtale er ofte af en lav art. Du narrer din egen sjæl og dette bedrag vil vise sig at være skæbnesvangert medmindre du vågner op og ser dig selv som du er og vender dig til Gud med sindets sande underdanighed. Du er tilbøjelig at gå på vildspor. Din søn har ikke en erfaringsmæssig kundskab til Gud eller sandhedens hellige krav. Han er indbildt af sine forældre at han er kristen, men han er den elendigste repræsentant af sabbatsholdende kristne. Gud forbød at vi anerkender sådanne som værende Kristusligende. Du opdrager ikke din dreng. Han er egenrådig og snæversynet. Han har kun en lille fornemmelse af sand belevenhed eller af endda almindelig dannelse. Han er grov og ukultiveret, ikke-elskende og ikke til at elske. Du siger til andre at han er en kristen og herved vanærer du Kristi sag. Denne dreng er godt på vej til at blive en dannet hykler. Han har ingen styr over sig selv, alligevel bilder du ham ind at han er en kristen.