Sister F, if you are grieved because your neighbors or friends are doing wrong to their own hurt, if they are overtaken in fault, follow the Bible rule. “Tell him his fault between thee and him alone.” As you go to the one you suppose to be in error, see that you speak in a meek and lowly spirit; for the wrath of man worketh not the righteousness of God. The erring can be restored in no other way than in the spirit of meekness, gentleness, and tender love. Be careful in your manner. Avoid anything in look or gesture, word or tone, that savors of pride or self-sufficiency. Guard yourself against a word or look that would exalt yourself, or place your goodness and righteousness in contrast with their failings. Beware of the most distant approach to disdain, overbearing, or contempt. With care avoid every appearance of anger; and though you use plainness of speech, let there be no reproach, no railing accusation, no token of warmth but that of earnest love. Above all, let there be no shadow of hate or ill will, no bitterness or sourness of expression. Nothing but kindness and gentleness can flow from a heart of love. Yet all these precious fruits need not hinder you from speaking in the most serious, solemn manner, as though angels were directing their eyes upon you, and you were acting in reference to the coming judgment. Bear in mind that the success of reproof depends greatly upon the spirit in which it is given. Do not neglect earnest prayer that you may possess a lowly mind, and that angels of God may go before you to work upon the hearts you are trying to reach, and so soften them by heavenly impressions that your efforts may avail. If any good is accomplished, take no credit to yourself. God alone should be exalted. God alone has done it all. {2T 52.1}

Søster F, hvis du ikke bedrøves fordi dine naboer eller venner handler forkert til deres egen skade, hvis de gribes i at lave fejl, så følg bibelreglerne: »Sæt ham i rette under fire øjne.« Idet du går til ham som du mener begår fejl, sørg for at du taler til ham i sagtmodighed og ydmyghed; for menneskets vrede bearbejder ikke Guds retfærdighed. De fejlende kan ikke rettes på nogen anden måde end ved sagtmodighed, mildhed og øm kærlighed. Vær forsigtig i dine metoder. Undgå hvad som helst i udseende, fagter og ordenes betoning der smager af stolthed og selvtilstrækkelighed. Vogt dig selv mod ord og øjne som vil ophøje dig selv og sætte din godhed og retskaffenhed i modsætning til deres fejl. Vogt dig mod den fjerneste trang, til at underkue eller foragte. Undgå med omhu ethvert udtryk af vrede; og selvom du taler tydelig, så lad det ikke være nogen bebrejdelse, ingen udskældende anklage, ingen tegn på heftighed men på alvorlig kærlighed. Frem for alt, lad der ikke være nogen form for skygge af had eller dårlig vilje, ingen udtryk af bitterhed eller surhed. Intet uden venlighed og mildhed kan flyde fra et kærlighedens hjerte. Alligevel bør disse dyrebare frugter ikke hindre dig fra at tale på den alvorligste og højtideligste måde, som om engle havde rettet deres øjne på dig og du arbejdede med henblik på den (53) kommende dom. Hav i tanke at resultatet af irettesættelser er stærkt afhængig af den måde de gives på. Forsøm ikke alvorlig bøn så du kan have et ydmygt sind og så Guds engle kan gå foran dig og arbejde på de hjerter du prøver at nå og blødgøre dem ved himmelske indtryk så dine anstrengelser kan nytte. Hvis der bliver gjort noget godt så giv ikke dig selv æren. Gud har gjort det hele.