When we entreated you to take him we did it because we fully believed it was your duty and that in doing so you would be blessed. We did not expect that you would do this merely to be benefited by the help that you would receive from the boy, but to benefit him, to do a duty to the orphan—a duty which every true Christian should be seeking and anxiously watching to perform; a duty, a sacrificing duty, which we believed it would do you good to take up, if you did it cheerfully, with a view to being the instrument in the hands of God of saving a soul from the snares of Satan, of saving a son whose father devoted his precious life to pointing souls to the Lamb of God who taketh away the sin of the world. {2T 328.2}

Hjertets og livets helligelse er alene Gud kærkomment. Englen sagde idet han pegede på de tjenere som ikke gør det rigtige: »Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede!« »Tvæt jer, I, som bærer Herrens kar!« Gud kræver sjælens renhed og sandhed på de indadgående stier og forvandler hele mennesket ved fornyelse af sindet ved hjælpe af den guddommelige Ånds påvirkning. Ikke alle prædikanter er helliget værket; ikke alle har lagt deres hjerter i det. De handler så ligegyldig som om de havde tusinde år til at arbejde for sjæle i. De undgår byrder og ansvar, bekymringer og vil ikke savne noget. Selvfornægtelse, lidelse og træthed er ikke behageligt eller bekvemt. Det er nogles studium at befri sig selv fra tungt arbejde. De plejer deres egen bekvemmelighed og hvordan de kan behage sig selv, deres hustruer og deres børn; og det arbejde som de er gået ind i har de næsten mistet af syne.