Not all who preach the truth to others are sanctified by it. Some have but faint views of the sacred character of the work. They fail to trust in God and to have all their works wrought in Him. Their inmost souls have not been converted. They have not in their daily life experienced the mystery of godliness. They are handling immortal truths, weighty as eternity, but are not careful and earnest to have these truths inwrought in their souls, made a part of themselves, so that they shall influence them in all they do. They are not so wedded to the principles which these truths inculcate that it is impossible to separate any part of the truth from them. {2T 334.3}

Et frygteligt billede af tilstanden i verden er blevet fremstillet tor mig. Umoral findes i overflod alle vegne. Moralsk udsvævelse er den særegne synd i denne tidsalder. Aldrig har lasten løftet sit vanskabte hoved med en sådan frækhed som nu. Folk synes at være lammet og de, der elsker dyd og sand godhed, er næsten ved at tabe modet på grund af dens frækhed, styrke og udbredelse. Lovløsheden, som er mangfoldig, indskrænker sig ikke blot til den vantro og spotteren. Gid det var tilfældet! Men sådan er det ikke. Mange mænd og kvinder, der bekender sig til Kristi religion, er skyldige. Endog nogle, som bekender sig til at forvente hans åbenbarelse, er lige så lidt forberedte på denne begivenhed som den onde selv. De renser sig ikke fra al besmittelse. De har tjent lysten så længe, at det er naturligt for deres, tanker at være urene og deres fantasi er fordærvet. Det er lige så umuligt at lede deres sind til at dvæle ved rene og hellige ting som det ville være at vende strømmen i Niagara og sende dets vandmasser op ad faldene.