Many cases have been presented before me, and as I have had a view of their inner lives, my soul has been sick and disgusted with the rotten-heartedness of human beings who profess godliness and talk of translation to heaven. I have frequently asked myself: Whom can I trust? Who is free from iniquity? {2T 349.1}

»Ved I ikke, at de, der løber på væddeløbsbanen, ganske vist alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb således, at I kan vinde den! Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner. Jeg løber derfor ikke på må og få; jeg kæmper som en nævekæmper, der ikke støder i luften, men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.« De, der deltog i væddekampen for at vinde den laurbærkrans, der blev betragtet som en særlig hæder, var afholdende i alt, for at deres muskler, deres hjerne og enhver del af deres organisme måtte være i den allerbedste kondition af løbet. Hvis de ikke var afholdende i alt, ville de ikke have den samme spændstighed, som når de var afholdende. Var de afholdende, kunne de gennemføre løbet med større held; de var mere sikre på at vinde kransen.