But notwithstanding all their temperance,—all their efforts to subject themselves to a careful diet in order to be in the best condition,—those who ran the earthly race only ran at a venture. They might do the very best they could, and yet after all not receive the token of honor; for another might be a little in advance of them, and take the prize. Only one received the prize. But in the heavenly race we can all run and all receive the prize. There is no uncertainty, no risk, in the matter. We must put on the heavenly graces, and, with the eye directed upward to the crown of immortality, keep the Pattern ever before us. He was a man of sorrows and acquainted with grief. The humble, self-denying life of our divine Lord we are to keep constantly in view. And then as we seek to imitate Him, keeping our eye upon the mark of the prize, we can run this race with certainty, knowing that if we do the very best we can, we shall certainly secure the prize. {2T 358.1}

[De, der bekender sig til at være kristne, burde ikke indtræde i ægteskab, før sagen under bøn til Gud er blevet omhyggeligt betragtet fra et ophøjet stade for at blive klar over om Gud ville blive æret ved den påtænkte forening. De bør dernæst overveje, hvad ethvert privilegium i ægteskabet medfører og hellige principper burde danne grundlaget for enhver handling. Før de forøger deres familie, burde de tage i betænkning, om Gud vil blive æret eller vanæret ved, at de sætter børn i verden. De burde søge at ære Gud ved deres forening fra allerførste stund og hvert eneste år af deres ægteskabelige liv. De burde roligt overveje, hvad de magter at gøre for deres børn. De har ikke ret til at sætte børn i verden; for at disse skal blive en byrde for andre. Har de et arbejde, hvorved de kan fortjene nok til at underholde en familie, så de ikke behøver at falde andre til byrde? Hvis de ikke har det, begår de en forbrydelse ved at sætte børn i Verden som skal lide mangel på føde og klæder og passende omsorg. I vor fordærvede tid overvejer man ikke disse ting. Lysterne løber af med folk; og de vil ikke kontrollere dem, skønt svaghed, elendighed og død er resultater af lysternes herredømme. Kvinder bliver tvungne til at leve et liv i smerte, vanskelighed og lidelse på grund af mænds ukontrollerede lidenskaber, mænd, som bærer navn af ægtefæller, men rettere kunde betegnes som dyr. Mødre fører en elendig tilværelse, slæbende med børn i armene næsten hele (381) tiden og kæmpende hårdt for at skaffe dem brød i munden og klæder på kroppen. Sådan ophobet elendighed fylder verden.