Chapter 53—Extremes in Health Reform t the time of the yearly conference at Adams Center, New York, October 25, 1868, I was shown that the brethren in ----- were in great perplexity and distress because of the course pursued by B and C. Those who have the cause of God at heart cannot but feel jealous for its prosperity. I was shown that these men were not reliable. They were extremists and would run the health reform into the ground. They were not pursuing a course which would tend to correct or reform those who were intemperate in their diet; but their influence would disgust believers and unbelievers, and would drive them further from reform, instead of bringing them nearer to it. {2T 377.1}

Kære bror og søster E: Bortset fra nogle presserende breve, som ikke kunne vente, har det været nogen tid siden, at jeg har taget min pen for at skrive noget. Det kan ikke længere udskydes. Jeg har været betynget de sidste par måneder, det har næsten knust mig. Det som gør mig modløs er mest frygten for at alt hvad jeg skriver ikke vil gøre mere godt end hvad vort alvorlige, nidkære og tunge arbejde i ___ sidste vinter og forår har gjort. Det håbløse syn jeg har fået af sagerne og tingene på det sted har næsten holdt min pen stille og min røst tavs. Mine hænder har været svækket og mit hjerte nedtrykt, af et se at intet er vundet ved de langtrukne aktiviteter på det sted. Jeg er næsten håbløs når jeg tænker om vore anstrengelser har haft held med at vække vort sabbatsholdende folks følelser til at se det ophøjede standpunkt som Gud forlanger de skal have. I ser ikke religiøse anliggender fra et ophøjet standpunkt. Sådan er jeres tilstand bare.