Chapter 54—Sensuality in the Young Dear Brother and Sister E, It has been some time since I have taken my pen to write anything except urgent letters which could not be delayed. I have had a discouraging weight upon my spirits for months, which has nearly crushed me. That which discourages me the most is the fear that all I may write will do no more good than has our earnest, anxious, wearing labor in ----- the past winter and spring. The hopeless view I have taken of matters and things at that place has kept my pen nearly still and my voice nearly silent. My hands have been weakened and my heart depressed, to see nothing gained by the protracted effort there. I am nearly hopeless in regard to our efforts’ being successful to awaken the sensibilities of our Sabbathkeeping people to see the elevated position which God requires them to occupy. They do not view religious things from an elevated standpoint. This is just your condition. {2T 390.1}

Bror M: På Adams centeret fik jeg vist at du manglede uselviskhed meget medens du var på institutionen; du udøvede ikke den indflydelse du skulle. Du kunne have ladet dit lys skinne der, men du gjorde det ikke. Du forsømte ofte din pligt med hensyn til forlystelser. Du var ikke forsigtig og bar ikke ansvar. Du brød dig ikke om de aktive legemsøvelser. Du holder af din magelighed; du og hård arbejde er i strid med hinanden. Dette er egoistisk. Du lod institutionens ejendele falde hen og ødelægges, skønt det var din opgave at se at de bliv holdt ved lige og at alt var i orden og blev bevaret med største interesse og omhu som var det dit eget. Du var en utro forvalter. Hver gang du gav dig af med morskab, spillede kroket eller noget af den art, brugte du tid du blev betalt for og som ikke tilhørte dig selv. Du ville være lige så skyldig om du skulle tage penge som du ikke havde tjent og bruge dem på dig selv.