October 2, 1868. Chapter 56—Importance of Self-Government Dear Brother P, I have several times attempted to write to you, but have as often been hindered. I will delay no longer. I have felt for a few days past especially anxious in regard to you. Last June some things were shown me in regard to you. I was carried back in the past and shown your unsettled, roving life. You were without God. Yours has been a hard, reckless life. Yet I saw that God had in mercy spared your life many times when it seemed that no human power or wisdom could preserve it. You now stand a miracle of mercy. When your life has been in imminent peril, Christ, your Advocate, has pleaded in your behalf: “Father, spare his life a little longer. He has been an unfruitful tree, which has cumbered the ground; yet cut it not down. I will patiently wait a little longer, and see if it will not bear fruit. I will impress his heart with the truth. I will convict him of sin.” {2T 421.1}

Kære søster T: Jeg har fået vist at dit religiøse liv har en stor fejl. Du har været for kamplysten. Selv om det er din forret at tænke og handle for dig selv, er du gået for langt. Du har været mere selvstændig end ydmyg. Du har opført dig sådan at du snarere irriterer end beroliger. Det har været nødvendigt for dig at stå fast for at forsvare sandheden; alligevel har du ofte fejlet ved ikke at have den sagtmodighed og stille ånd som Gud vurderer til en høj pris. I din familie har du mødt modstand og en tydelig usmag for sandheden, men du har ikke imødekommet disse prøvelser på bedste måde. Du har snakket for meget og været for bestemt. Du har blandet for lidt kærlighed og ømhed i dit arbejde for din familie, især for din mand. Du er i fare for at føre tingene til yderligheder, overdrive sagerne og såre i stedet for at helbrede. Uanset om du opgiver din dømmekraft og ikke ofterer sandhedens principper, vil dette være det bedste, selv hvis du tror du har ret. Du har et ansvar, en identitet, som ikke kan forenes med din mands. Alligevel er der et bånd som gør jer til ét og i mange henseender ville det, hvis du var mere bøjelig, være langt bedre for din mand, dine børn og dig selv. Du er (437) for fordringsfuld. Du forsøger ikke at vinde dem der er anderledes fra dig. Du er hurtig til at finde fordelene og du får noget ud af dem. Hvis var mere overbærende opblandet med liflig kærlighed og hvis du for Kristi skyld sprang mange ting over og ikke tage dem med hjem og skabe ubehageligheder, ville indflydelsen være bedre og mere smagfuld. Du behøver kærlighed, øm medynk og hengivenhed.