Perfection, holiness, nothing short of this, would give them success in carrying out the principles He had given them. Without this holiness the human heart is selfish, sinful, and vicious. Holiness will lead its possessor to be fruitful and abound in all good works. He will never become weary in well-doing, neither will he look for promotion in this world. He will look forward for promotion to the time when the Majesty of heaven shall exalt the sanctified ones to His throne. Then shall He say unto them: “Come, ye blessed of My Father, inherit the kingdom prepared for you from the foundation of the world.” The Lord then enumerates the works of self-denial and mercy, compassion and righteousness, which they had wrought. Holiness of heart will produce right actions. It is the absence of spirituality, of holiness, which leads to unrighteous acts, to envy, hatred, jealousy, evil surmisings, and every hateful and abominable sin. {2T 445.1}

Brødre, I må helliges og indvies til arbejdet. Jeres hjerter er selviske. Jeres mangler må tilfredsstilles, ellers vil I inden da møde en skæbnesvanger skuffelse - I vil miste himlen. Gud ser ikke let på forsømmelse af tro udførelse af det arbejde som han har overladt til sine tjenere. En varig kraft og en konstant tillid til Gud mangler hos mange der arbejder i tjenesten. Følgen af den mangel giver store byrder til de få som har disse egenskaber og de er nød til at rette så tydeligt op på manglerne hos dem, som skal være duelige arbejdsfolk, så de kan blive til arbejdsfolk. Der er nogle få som arbejder (503) dag og nat, fratager sig hvile og social samvær, bebyrder hjernen til det yderste, hver arbejder for to mennesker, slider deres dyrebare liv for at gøre det arbejde andre skulle gøre, men ikke gør det. Nogle er for dovne til at gøre deres del; mange prædikanter beskytter sig selv omhyggeligt mod byrder og forbliver i en passiv tilstand og udretter næsten intet. Derfor udretter de, som ser sjælenes værdi, som påskønner arbejdets hellighed og føler at det må gå forud, et ekstra arbejde, gør overmenneskelige anstrengelser og opbruger deres hjernekraft for at holde værket i gang. Hvor der tildeles lige meget interesse for arbejdet og helligelsen til det, hvor alle som bekender sig som prædikanter ihærdigt helliger deres interesse fuldt og helt til sagen og ikke sparer sig selv, ville de få alvorlige, gudfrygtige arbejdsfolk, som hurtig slider deres liv ned, lindres af deres store pres og deres styrke kunne bevares så de, når det er nødvendigt, kunne give dobbelt kraft og give langt større resultater end det der nu ses udført under pres af de mange bekymringer. Herren er ikke tilfreds med denne ulighed.