The words of Christ are plain: “Strive [agonize] to enter in at the strait gate: for many, I say unto you, will seek to enter in, and shall not be able.” Not all professed Christians are Christians at heart. There are sinners in Zion now, as there were anciently. Isaiah speaks of them in referring to the day of God: “The sinners in Zion are afraid; fearfulness hath surprised the hypocrites. Who among us shall dwell with the devouring fire? who among us shall dwell with everlasting burnings? He that walketh righteously, and speaketh uprightly, he that despiseth the gain of oppressions, that shaketh his hands from holding of bribes, that stoppeth his ears from hearing of blood, and shutteth his eyes from seeing evil; he shall dwell on high: his place of defense shall be the munitions of rocks: bread shall be given him; his waters shall be sure.” {2T 446.1}

Herren forlanger at hans tjenere skal være handlekraftige. Det er ikke behageligt for ham at se dem ligeglade og lade. De bekender sig til at have det vidnesbyrd som Gud særlig har udvalgt dem til at lære folk livets vej med; alligevel er deres omgang ikke særlig ofte nyttig og de viser at de ikke har arbejdets byrde på sig. Deres egne sjæle er ikke bemægtiget af de mægtige sandheder som de overbringer til andre. Nogle forkynder disse sandheder, der af så stor betydning, på en så ligegyldig måde at de ikke kan påvirke folk. »Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til.« Mennesker som Gud har kaldet må lære at anstrenge sig, at arbejde alvorligt og med utrættelig iver for ham, for at trække sjæle ud af ilden. Når prædikanter mærker sandhedens styrke i deres egne sjæle og det gyser i dem selv, så vil de have kraft til at påvirke hjerter og vise at de tror fast på de sandheder de forkynder til andre. De bør have sjælenes værdi og en Frelsers uforlignelige dybder i sinde. Dette vil vække sjælen så den med David kan sige: »Mit hjerte brændte i brystet, ild lued op, mens jeg grunded.«