I have long been designing to speak to my sisters and tell them that, from what the Lord has been pleased to show me from time to time, there is a great fault among them. They are not careful to abstain from all appearance of evil. They are not all circumspect in their deportment, as becometh women professing godliness. Their words are not as select and well chosen as those of women who have received the grace of God should be. They are too familiar with their brethren. They linger around them, incline toward them, and seem to choose their society. They are highly gratified with their attention. {2T 455.1} From the light which the Lord has given me, our sisters should pursue a very different course. They should be more reserved, manifest less boldness, and encourage in themselves “shamefacedness and sobriety.” Both brethren and sisters indulge in too much jovial talk when in each other’s society. Women professing godliness indulge in much jesting, joking, and laughing. This is unbecoming and grieves the Spirit of God. These exhibitions reveal a lack of true Christian refinement. They do not strengthen the soul in God, but bring great darkness; they drive away the pure, refined, heavenly angels and bring those who engage in these wrongs down to a low level. {2T 455.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 62. 513.     Fra side 513 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 19(1870)
En henvendelse til prædikanter

Men hvad er grunden til denne tvivl, dette mørke og (514) denne vantro? Jeg svarer: disse mennesker er ikke forliget med Gud. De behandler ikke deres egne sjæle ærlig og oprigtigt. De har forsømt at opelske personlig fromhed. De har ikke adskilt sig selv fra al selviskhed og fra synd og syndere. De har ikke taget hensyn til vor Herres selvfornægtelse og selvopofrelse og har ikke efterlignet hans rene, hellige og selvopofrende eksempel. Den synd som let angriber bliver styrket ved efterladenhed. På grund af deres egen forsømmelse og synd har de adskilt sig selv fra den guddommelige Lærers selskab og han er en dagsrejse forud for dem. I deres selskab har de den lade, dovne, frafaldne, vantro, uærbødige, utaknemmelige, uhellige og ledsagerne er de onde engle. Hvilket vidunder at sådanne er i mørket, eller at de har tvivl om læren? »Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han kende læren.« Han skal kende til en vished i denne sag. Dette løfte burde jage al tvivl og spørgsmål på flugt. Det er adskillelsen fra Kristus der giver tvivlen. Han er efterfølges af alvorlige, ærlige, sande, trofaste, ydmyge, sagtmodige og rene, hvem hellige engle, iklædt himlens fulde rustning, helliger, oplyser, renser og leder, for de er himmelsk bundene.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.