Very many who profess to be servants of Christ are none of His. They are deceiving their souls to their own destruction. While they profess to be servants of Christ, they are not living in obedience to His will. “Know ye not, that to whom ye yield yourselves servants to obey, his servants ye are to whom ye obey; whether of sin unto death, or of obedience unto righteousness?” Many, while professing to be servants of Christ, are obeying another master, working daily against the Master whom they profess to serve. “No man can serve two masters: for either he will hate the one, and love the other; or else he will hold to the one, and despise the other. Ye cannot serve God and mammon.” {2T 442.1}

Ved at stå tidlig op og økonomisere med deres øjeblikke, kan prædikanter finde tid til nøje ransagelse af skifterne. De må have udholdenhed og ikke forhindres i deres mål, men ihærdig bruge deres tid til studiet af ordet, få de sandheder frem, som andre, ved deres møjsommelige arbejde, har bragt frem for dem og som de ved udholdende anstrengelser, forberedt for deres hænder. Der er prædikanter som har arbejdet hårdt i årevis, lært andre sandheden, medens de selv ikke er fortrolige med vort standpunkts stærke punkter. Jeg beder disse om at gøre noget ved deres dovenskab. Det er en stadig forbandelse for dem. Gud forlanger at de skal gøre hvert øjeblik frugtbart til noget godt for dem selv eller for andre. »Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren.« »Den, der er efterladen i gerning, er også broder til ødeland.«