Earthly and selfish interests engage the soul, mind, and strength of God’s professed followers. To all intents and purposes they are servants of mammon. They have not experienced a crucifixion to the world, with its affections and lusts. But few among the many who profess to be Christ’s followers can say in the language of the apostle: “God forbid that I should glory, save in the cross of our Lord Jesus Christ, by whom the world is crucified unto me, and I unto the world.” “I am crucified with Christ: nevertheless I live; yet not I, but Christ liveth in me: and the life which I now live in the flesh I live by the faith of the Son of God, who loved me, and gave Himself for me.” If willing obedience and true love characterize the lives of the people of God, their light will shine with a holy brightness to the world. {2T 442.2}

Det er nødvendig for Kristi tjenere at indse nødvendigheden af selv-dannelse, for at besmykke deres bekendelse og fastholde en klædelig værdighed. Uden mental oplæring vil de med (501) sikkerhed fejle i alt hvad de foretager sig. Jeg har fået vist at der er en afgjort mangel hos nogle der forkynder ordet. Gud er ikke tilfreds med deres veje og tanker. Deres vilkårlige måde at citere skriften på er en vanære for deres bekendelse. De gør fordring på at være ordets lærere og gengiver alligevel ikke skriften rigtigt. Dem som giver sig helt af med at forkynde ordet bør ikke gøre sig skyldig i at ikke citere teksten korrekt. Gud forlanger grundighed af alle hans tjenere.