I stated at the camp meeting that when property is willed principally to children, while none is appropriated to the cause of God, or, if any, a meager pittance unworthy to be mentioned, this property would frequently prove a curse to the children who inherit it. It would be a source of temptation and would open a door through which they would be in danger of falling into many dangerous and hurtful lusts. {3T 120.3}

Jeg sagde ved lejrmødet at når ejendomme hovedsageligt gives børn, medens ingen gives til Guds sag, eller måske en ubetydelig del der ikke er værd at nævne, vil denne ejendom ofte vise sig at være en forbandelse for de (121) børn som arver den. Det vil være en kilde til fristelse og vil åbne en dør hvorigennem de kan falde ned i mange farlige og skadelige lyster.