Many parents make a great mistake in placing their property out of their hands into the hands of their children while they are themselves responsible for the use or abuse of the talent lent them of God. Neither parents nor children are made happier by this transfer of property. And the parents, if they live a few years even, generally regret this action on their part. Parental love in their children is not increased by this course. The children do not feel increased gratitude and obligation to their parents for their liberality. A curse seems to lay at the root of the matter, which only crops out in selfishness on the part of the children and unhappiness and miserable feelings of cramped dependence on the part of the parents. {3T 122.2}

Mange forældre gør en stor fejltagelse ved at give deres ejendomme ud af deres hænder til deres børns hænder medens de selv er ansvarlig for brugen eller misbrugen af det talent Gud har lånt dem. Hverken forældre eller børn bliver lykkeligere af at overføre ejendomme. Og hvis forældrene lever nogle få år endnu fortryder de normalt deres handling. Forældres kærlighed til deres børn forøges ikke ved denne måde. Børn føler ikke større taknemmelighed og forpligtelse mod deres forældre og deres gavmildhed. Det er som om en forbandelse er sagens rod. En forbandelse, som kun kommer fra børnenes egenkærlighed og ulykkelige og forfærdelige indsnævrede afhængighedsfølelser fra forældrenes side.