I was shown that the property left by the father had indeed been a root of bitterness to his children. Their peace and happiness, and their confidence in one another, had been greatly disturbed by it. Brother A Y did not need his father’s property. He had enough talents to handle that God had entrusted to his management. If he made a right disposition of that which he had, he would at least be among that number who were faithful in that which is least. The addition of the stewardship of his father’s property, which he had covetously desired, was a heavier responsibility than he could well manage. {3T 127.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 12. 127.     Fra side 127 i den engelske udgave.tilbage

Til velhavende forældre

(127) Jeg fik vist at de ejendele som faderen havde efterladt sig i virkeligheden havde været roden til bitterhed hos hans børn. Deres fred og lykke og deres tillid til hinanden, var herved kommet i stor uorden. Bror A Y. behøver ikke sin fars ejendele. Han har fået betroet nok talenter af Gud til at bruge. Hvis han gjorde en korrekt forvaltning af det han havde, ville han til sidst være blandt dem som var trofaste i det små. Den større forvaltning hans faders ejendomme gav, hvilket han begærligt ønskede, var et tungere ansvar end han kunne styre godt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.