Marcus felt deeply over the case of F, but he could not see how he could help him. Marcus never would have left the office if the young men had been true to their profession. If he makes shipwreck of faith, his blood will surely be found on the skirts of the young who profess Christ, but who, by their works, their words, and their deportment, state plainly that they are not of Christ, but of the world. This deplorable state of neglect, of indifference and unfaithfulness, must cease; a thorough and permanent change must take place in the office, or those who have had so much light and so great privileges should be dismissed and others take their places, even if they be unbelievers. It is a fearful thing to be self-deceived. Said the angel, pointing to those in the office: “Except your righteousness shall exceed the righteousness of the scribes and Pharisees, ye shall in no case enter into the kingdom of heaven.” A profession is not enough. There must be a work inwrought in the soul and carried out in the life. {3T 192.2}

Marcus var dybt bekymret for F, men han kunne ikke se hvordan han kunne hjælpe ham. Marcus ville aldrig have forladt kontoret hvis de unge mænd havde været oprigtige i deres bekendelse. Hvis han gør troens skibbrud, vil hans blod helt sikkert findes på de unges klædekanter som bekender sig til Kristus, men som, ved deres gerninger, deres ord og deres opførsel, tydelig angiver at de ikke er af Kristus, men af verden. Denne yderst beklagelige forsømmelse, ligegyldighed og upålidelighed, må ophøre; en gennemgribende og stadig forandring må finde sted på kontoret, (193) eller dem som havde så meget lys og så store privilegier bør vises bort og andre kan få deres pladser, selv ikke-troende kan få deres pladser. Det er en frygtelig ting at være selvbedraget. Pegende på kontoret sagde englen: »Hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.« En bekendelse er ikke nok. Der må indvæves et arbejde i sjælen og føres ud i livet.