It is a fearful thing to minister in sacred things when the heart and hands are not holy. To be a co-worker with Christ involves fearful responsibilities; to stand as His representative is no small matter. The fearful realities of the judgment will test every man’s work. The apostle said, “We preach not ourselves, but Christ Jesus the Lord;” “for God, who commanded the light to shine out of darkness, hath shined in our hearts, to give the light of the knowledge of the glory of God in the face of Jesus Christ.” The sufficiency of the apostle was not in himself, but in the gracious influence of the Spirit of Christ, which filled his soul and brought every thought into subjection to the obedience of Christ. The power of truth attending the word preached will be a savor of life unto life or of death unto death. Ministers are required to be living examples of the mind and spirit of Christ, living epistles, known and read of all men. I tremble when I consider that there are some ministers, even among Seventh-day Adventists, who are not sanctified by the truths which they preach. Nothing less than the quick and powerful Spirit of God working in the hearts of His messengers to give the knowledge of the glory of God, can gain for them the victory. {3T 31.2}

Det er en frygtelig ting at tjene med hellige ting når hjertet og hænderne ikke er hellige. At være samarbejder sammen med Kristus medfører frygtelige ansvar; at stå som hans repræsentanter er ingen lille sag. Dommens frygtelige realiteter vil prøve ethvert menneskes arbejde. Apostlen siger, »Det er ikke os selv, vi prædiker, men Kristus Jesus som Herre,« »Thi Gud, som sagde: »Af mørke skal lys skinne frem, blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart.« Apostlens tilstrækkelighed kom ikke ind i Jesus. Den var ikke indblandet Kristi Ånds nådige indflydelse, som ellers fyldte hans sjæl og bragte enhver tanke under Kristi lydighed. Sandhedens kraft i følge med det forkyndte ord vil være en smag af liv til liv eller af død til død. Prædikanter er pålagt at være levende eksempler af Kristi sindelag og ånd, levende breve, der kendes og læses af alle mennesker. Jeg skælver når jeg ser at nogle prædikanter endda blandt syvende-dags Adventister som ikke er helliget ved de sandheder de forkynder. Intet mindre end Guds hurtige og kraftfulde Ånd, der arbejder i hans budbringeres hjerter for at give kundskab om Guds herlighed, kan vinde sejr for dem.