There has been but little of the missionary spirit among Sabbathkeeping Adventists. If ministers and people were sufficiently aroused, they would not rest thus indifferently while God has honored them by making them the depositaries of His law by printing it in their minds and writing it upon their hearts. These truths of vital importance are to test the world; and yet in our own country there are cities, villages, and towns that have never heard the warning message. Young men who feel stirred by the appeals that have been made for help in this great work of advancing the cause of God make some advance moves, but do not get the burden of the work upon them sufficiently to accomplish what they might. They are willing to do a small work which does not require special effort. Therefore they do not learn to place their whole dependence upon God and by living faith draw from the great Fountain and Source of light and strength in order that their efforts may prove wholly successful. {3T 202.2}

Der har kun været lidt af missionsånd blandt syvende-dags adventisterne. Dersom prædikanter og menighedsmedlemmer var tilstrækkelig vågne, ville de ikke forholde sig så ligegyldige, når Gud har hædret dem ved at gøre dem til vogtere af sin lov, idet han har indprentet den i deres sind og skrevet den i deres hjerter. Disse overmåde vigtige sandheder skal blive en prøvesten for verden; og dog er der i vort eget land [Amerika] stæder og byer, som aldrig har hørt det advarende budskab. Unge mænd, der føler sig grebet af de opråb, som har lydt om hjælp i den store opgave at fremme Guds sag, udretter en del, men de får ikke tilstrækkelig byrde for arbejdet til at udrette, hvad de kunne. De er villige til at udføre et mindre arbejde, som ikke kræver særlig anstrengelse. Derfor lærer de ikke at sætte hele deres lid til (203) Gud og ved levende tro at hente næring fra lysets og kraftens store Kilde, således at deres arbejde kunne bære frugt i uafkortet mål.