Brother R, I was shown in what marked contrast with the requirements of God’s word your course of labor has been. You have been careless in your words and in your deportment. The sheep have had the burden to care for the shepherd, to warn, reprove, exhort, and weep over the reckless course of their shepherd, who, by accepting his office, acknowledges that he is mouthpiece for God. Yet he cares far more for himself than he does for the poor sheep. You have not felt a burden for souls. You have not gone forth to your labors weeping and praying for souls that sinners might be converted. Had you done this you would be sowing seed which would spring up after many days and bear fruit to the glory of God. When there is no work that you can do by the fireside in conversation and prayer with families, you should then show industry and economy of time, and train yourself to bear responsibilities by useful employment. {3T 234.2}

Bror R, jeg fik vist i hvilken markant modsætning med Guds ord din arbejdsmåde har været. Du har været skødesløs i dine ord og i din opførsel. Fårene har haft den byrde at tage sig af hyrden og advare, irettesætte, formane og græde over deres hyrdes hensynsløse opførsel, som, ved at påtage dette embede, erkender sig som et Guds talerør. Alligevel bekymrer han, sig lige så meget for sig selv, som han gør for de stakkels får. Du har ikke følt en byrde for sjæle. Du har ikke gået grædende og bedende for dine sjæle til arbejdet, så syndere kan omvendes. Havde du gjort dette ville du så den sæd som efter mange dage ville spire op og bære frugt til Guds ære. Selvom der ikke er noget arbejde som du kan gøre ved ildstedets samtaler og bøn sammen med familier, kunne du vise flid (235) og spare på tiden og oplære dig selv til at bære ansvar ved nyttig beskæftigelse.