An entire change must take place in you before you can be entrusted with the work of God. You should consider your life a solemn reality and that it is no idle dream. As a watchman upon the walls of Zion, you are answerable for the souls of the people. You should settle into God. You move without due consideration, from impulse rather than from principle. You have not felt the positive necessity of training your mind, nor of crucifying in yourself the old man with the affections and lusts. You need to be balanced by the weight of God’s Spirit, and all your movements regulated by it. You are now uncertain in all you undertake. You do and undo; you build up and then tear down; you kindle an interest and then from lack of consecration and divine wisdom you quench it. You have not been strengthened, established, and settled. You have had but little faith; you have not lived a life of prayer. You need so much to link your life with God, and then you will not sow to the flesh and reap corruption in the end. {3T 240.4}

En fuldstændig forandring må finde sted i dig før du kan få Guds arbejde at forvalte. Du bør betragte dit liv som alvorligt og at det ikke er en dum drøm. Som vagtmand på Zions mure, er du svar skyldig for folkets (241) sjæle. Du bør fæstne dig til Gud. Du handler uden at overveje, snarere ud fra indskydelser end fra princip. Du har ikke følt den tydelige nødvendighed af at oplære dit sind, heller ikke at korsfæste dit gamle menneske med dets sygdomme og begær. Du behøver at vejes af Guds Ånds vægt og al din færden styres ved den. Nu er du usikker i alt du foretager dig. Du binder og løsner; du bygger op og så river ned; du optænder en interesse og så udslukker du den fordi du mangler indvielse og guddommelig visdom. Du er ikke blevet styrket, grundfæstet og gjort stabil. Du har kun lidt tro; du har ikke levet et liv i bøn. Du har meget brug for at sammenkæde dit liv med Gud og så vil du ikke så i kødet og til sidst høste fordærv.