Weary and prostrate, Elijah sits down to rest. He is discouraged and feels like murmuring. He says. “Now, O Lord, take away my life; for I am not better than my fathers.” He feels that life is no more desirable. He expected after the signal display of God’s power in the presence of Israel that they would be true and faithful to God. He expected that Jezebel would no longer have influence over the mind of Ahab and that there would be a general revolution in the kingdom of Israel. And when the threatening message from Jezebel was delivered to him, he forgot that God was the same all-powerful and pitiful God that He was when he prayed to Him for fire from heaven, and it came, and for rain, and it came. God had granted every request; yet Elijah is a fugitive far from the homes of men, and he wishes never to look upon man again. {3T 290.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 27. 290.     Fra side 290 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 23 (1873)
Laodikæamenigheden

Træt og udmattet, sætter Elias sig ned for at hvile. Han er modløs og var lige ved at knurre. Han siger: »Nu er det nok, herre; tag mit liv, thi jeg er ikke bedre end mine fædre!« Han føler at livet ikke mere er ønskværdigt. Han forventer at de, efter Guds krafts klare åbenbarelse over for Israels, vil være sande og trofaste over for Gud. Han forventede at Jesabel ikke længere ville have indflydelse over Akabs sind og at der vil være en generel fornyelse i Israels rige. Og skønt trusselsbudskabet fra Jesabel blev meddelt til ham, glemte han at Gud var den samme alt-styrkende og medlidende Gud som han var da han bad til ham efter ild fra himlen og den kom og for regn og den kom. Gud tilstod enhver anmodning, alligevel er Elias flygtning langt væk fra menneskers hjem og han ønsker aldrig at se mennesker igen.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.