Here God, through one of His angels, met with Elijah, and inquired of him: “What doest thou here, Elijah?” I sent you to the brook Cherith, I sent you to the widow of Sarepta, I sent you to Samaria with a message to Ahab, but who sent you this long journey into the wilderness? And what errand have you here? Elijah mourns out the bitterness of his soul to the Lord: “And he said, I have been very jealous for the Lord God of hosts: for the children of Israel have forsaken Thy covenant, thrown down Thine altars, and slain Thy prophets with the sword; and I, even I only, am left; and they seek my life, to take it away. And he said, Go forth, and stand upon the mount before the Lord. And, behold, the Lord passed by, and a great and strong wind rent the mountains, and brake in pieces the rocks before the Lord; but the Lord was not in the wind: and after the wind an earthquake; but the Lord was not in the earthquake: and after the earthquake a fire; but the Lord was not in the fire: and after the fire a still small voice. And it was so, when Elijah heard it, that he wrapped his face in his mantle, and went out, and stood in the entering in of the cave. And, behold, there came a voice unto him, and said, What doest thou here, Elijah? And he said, I have been very jealous for the Lord God of hosts: because the children of Israel have forsaken Thy covenant, thrown down Thine altars, and slain Thy prophets with the sword; and I, even I only, am left; and they seek my life, to take it away.” {3T 291.3}

Her mødte Gud, gennem sine engle, Elias og spurgte ham: »Hvad er du her efter, Elias?« Jeg sendte dig til Kedronbækken, jeg sendte dig til enken i Sarapta, jeg sendte dig til Samaria med et budskab til Akab, men hvem sendte dig ud på denne lange rejse i ødemarken? Hvad er dit ærinde her? Elias sørgede over sin sjæls nød over for Herren: »Han svarede: »Jeg har været fuld af nidkærhed for Herren, hærskarers Gud, fordi israelitterne har forladt din pagt; dine altre har de nedbrudt og dine profeter har de ihjelslået med sværd! Jeg alene er tilbage og nu står de mig efter livet!« Da sagde han: »Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens åsyn!« Og se, Herren gik forbi og et stort og stærkt vejr, der sønderrev bjerge og sprængte klipper, gik foran Herren, men Herren var ikke i vejret. Efter vejret kom der et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom der ild, men Herren var ikke i ilden. Men efter (292) ilden kom der en stille, sagte susen og da Elias hørte den, hyllede han sit hoved i sin kappe og gik ud og stillede sig ved indgangen til hulen; og se, en røst lød til ham: »Hvad er du her efter Elias?« Han svarede: »Jeg har været fuld af nidkærhed for Herren, hærskarers Gud, fordi israelitterne har forladt din pagt; dine altre har de nedbrudt og dine profeter har de ihjelslået med sværd! Jeg alene er tilbage og nu står de mig efter livet!«