I have been shown that my husband has erred in giving way to despondency and distrust of God. Time and again has God revealed Himself to him by remarkable evidences of His care, love, and power. But when he has seen that his interest and jealousy for God and His cause have not been understood or appreciated, he has at times given way to discouragement and to despair. God has given my husband and me a special and important work to do in His cause, to reprove and counsel His people. When we see our reproofs slighted and are repaid with hatred instead of sympathy, then we have frequently let go our faith and trust in the God of Israel; and, like Elijah, we have yielded to despondency and despair. Here has been the great error in the life of my husband—his becoming discouraged because his brethren have brought trials upon him instead of helping him. And when his brethren see, in the sadness and despondency of my husband, the effect of their unbelief and lack of sympathy, some are prepared to triumph over him and take advantage of his discouraged state, and feel that, after all, God cannot be with Brother White or he would not manifest weakness in this direction. I refer such to the work of Elijah and to his despondency and discouragements. Elijah, although a prophet of God, was a man subject to like passions as we are. We have the frailties of mortal feelings to contend with. But if we trust in God, He will never leave nor forsake us. Under all circumstances we may have firm trust in God, that He will never leave nor forsake us while we preserve our integrity. {3T 292.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 27. 292.     Fra side 292 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 23 (1873)
Laodikæamenigheden

Jeg er blevet vist, at min mand har fejlet ved at vise fortvivlelse og mistro til Gud lov. Igen og igen har Gud åbenbaret sig for ham med mærkbare vidnesbyrd på hans omsorg, kærlighed og kraft. Men når han har set at hans interesse og nidkærhed for Gud og hans sag ikke er blevet forstået eller påskønnet, har han til tider ladet sig overvælde af modløshed og fortvivlelse. Gud har givet min mand og mig et særligt og vigtigt arbejde et gøre i hans sag, med at irettesætte og rådføre hans folk. Når vi ser at vore irettesættelser bliver ringeagtet og gengældt med had i sted for med forståelse, så har vi ofte givet slip på vor tro og tillid til Israels Gud; og, ligesom Elias, har vi givet efter for fortvivlelse. Her findes min mands fejl - han bliver modløs fordi hans brødre bringer ham prøvelser i stedet for hjælp. Og når hans brødre, i min mands fortvivlelse, ser effekten af deres vantro og manglende forståelse, er nogle lige ved at juble over ham og tage fordel af hans modløshed og føle at Gud alligevel ikke er med bror White eller han vil ikke vise svaghed i denne retning. Jeg henviser sådanne til Elias' gerning og til hans fortvivlelse og modløshed. Vi har menneskelige svagheder at kæmpe med. Men hvis vi stoler på Gud, (293) vil han aldrig forlade os eller svigte os. Under alle omstændigheder må vi have fast tillid til Gud, så at han aldrig vil forlade eller svigte os så vi bevarer vor renhed.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.