After a few months the earth, unrefreshed by dew or rain, becomes dry, and vegetation withers. The streams that have never been known to cease their flow, decrease, and the brooks dry up. Jezebel’s prophets offer sacrifices to their gods and call upon them night and day to refresh the earth by dew and rain. But the incantations and deceptions formerly practiced by them to deceive the people do not answer the purpose now. The priests have done everything to appease the anger of their gods; with a perseverance and zeal worthy of a better cause have they lingered around their pagan altars, while the flames of sacrifice burn on all the high places, and the fearful cries and entreaties of the priests of Baal are heard night after night through doomed Samaria. But the clouds do not appear in the heavens to cut off the burning rays of the sun. The word of Elijah stands firm, and nothing that Baal’s priests can do will change it. {3T 275.2}

Efter nogle få måneder hvor jorden ikke længere var opfrisket af dug eller regn, var den blevet tør og beplantningen visnede. Strømme man aldrig før havde set stoppe formindskede deres vandstrømme og bække tørrede ud. Jesabels profeter ofrede ofre til deres guder og råbte til dem nat og dag for at opfriske jorden med dug og regn. Men tidligere tiders besværgelser og bedrag som de gjorde for at bedrage folket svarede dem ikke mere. Præsterne havde gjort alt for at dæmpe deres guders vrede; med en udholdenhed og iver der var værdig for det bedre havde de holdt sig omkring deres hedensk altre, medens ofrenes flammer brændte på alle store steder og de frygtsomme råb og bønner fra Baals præster kunne høres nat efter nat i det fordømte Samaria. Men skyerne viste sige ikke på himlen for at afskære solens brændende stråler. Elias ord stod fast og intet af det Baals præster gjorde kunne ændre noget.