I was shown that temptations will continually increase in regard to the labors of Brother and Sister White. Our work is a peculiar work, it is different in character from that of any others who labor in the field. God does not call ministers who have only to labor in word and doctrine to do our work, neither does He call us to do only their work. We each have, in some respects, a distinct work. God has been pleased to open to me the secrets of the inner life and the hidden sins of His people. The unpleasant duty has been laid upon me to reprove wrongs and to reveal hidden sins. When I have been compelled by the Spirit of God to reprove sins that others did not know existed, it has stirred up the natural feelings in the hearts of the unsanctified. While some have humbled their hearts before God, and with repentance and confession have forsaken their sins, others have felt a spirit of hatred rise in their hearts. Their pride has been hurt when their course has been reproved. They entertain the thought that it is Sister White who is hurting them, instead of feeling grateful to God that He has in mercy spoken to them through His humble instrument, to show them their dangers and their sins, that they may put them away before it shall be too late for wrongs to be righted. {3T 314.1}

Jeg fik vist at fristelser hele tiden vil blive større med hensyn til bror og søster Whites arbejde. Vort arbejde er et specielt arbejde, det er anderledes i sin karakter fra alle andres arbejde på marken. Gud kalder ikke prædikanter som kun arbejder i ord og lære for vort arbejde, han kalder heller ikke os til blot at gøre deres arbejde. Vi har hver for sig i nogle henseender et tydeligt arbejde. Gud har fundet for godt at åbne hemmeligheder i sit folks inderste liv og skjulte synder for mig. Den ubehagelige pligt er pålagt mig at irettesætte fejl og afsløre skjulte synder. Da jeg blev tvunget af Guds Ånd til at irettesætte de synder som andre ikke vidste eksisterede, har det oprørt den uhelliges naturlige hjertes følelser. Medens nogle har ydmyget deres hjerter for Gud og med anger og bekendelse har tilgivet deres synder, har andre følt en hadsk ånd i deres hjerter. Deres stolthed er blevet skadet da deres opførsel blev irettesat. De nærer den tanke at det er søster White som har såret dem, i stedet for at føle taknemmelighed til Gud for at han i barmhjertighed har talt til dem gennem hans ydmyge redskab, der viser dem deres farer og deres synder, at de må lægge dem væk før det er for sent at rette deres fejl.