Time is frequently lost in explaining points which are really unimportant, and which would be taken for granted without producing proof; for they are self-evident. But the real, vital points should be made as plain and forcible as language and proof can make them. The power to concentrate the mind upon one subject to the exclusion of all others is well in a degree; but the constant exercise of this faculty wears upon those organs that are called into use to do this work; it throws too great a tax upon them, and the result is a failure to accomplish the greatest amount of good. The principal wear comes upon one set of organs, while the others lie dormant. The mind cannot thus be healthfully exercised, and, in consequence, life is shortened. {3T 34.2}

Tid spildes ofte med forklaring af punkter, der i virkeligheden er uvæsentlige og som ville blive anset for afgjort uden fremlæggelse af bevis, da de er selvindlysende. Men virkelig vigtige punkter bør fremholdes med så megen klarhed og styrke, som sproget formår. Evnen til at samle tankerne om een genstand med udelukkelse af alle andre er god til en vis grad; men den stadige anvendelse af denne evne slider på de organer, der sættes i virksomhed for at gøre dette arbejde; det lægger for stor en byrde på dem og følgen bliver, at det ikke lykkes at udføre den størst mulige mængde godt. Det væsentlige slid går ud over een gruppe organer, medens de andre befinder sig i dvale. Sindet kan således ikke virke sundt og som følge deraf forkortes livet.