If this class of minds have a special work, requiring thought, they should not exercise all their powers upon that one thing, to the exclusion of every other interest. While they make the subject before them their principal business, other branches of the work should have a portion of their time. This would be much better for themselves and for the cause generally. One branch of the work should not have exclusive attention to the neglect of all others. In their writings some need to be constantly guarded, that they do not make points blind that are plain, by covering them up with many arguments which will not be of lively interest to the reader. If they linger tediously upon points, giving every particular which suggests itself to the mind, their labor is nearly lost. The interest of the reader will not be deep enough to pursue the subject to its close. The most essential points of truth may be made indistinct by giving attention to every minute point. Much ground is covered; but the work upon which so much labor is expended is not calculated to do the greatest amount of good, by awakening a general interest. {3T 35.2}

Dersom de, hvis sind er således indstillet, har en særlig gerning, der kræver tænkning, bør de ikke anvende alle deres kræfter til denne ene ting med udelukkelse af alle andre interesser. Medens de gør det foreliggende emne til deres hovedopgave, bør de vie en del af deres tid til andre grene af virksomheden. Dette ville være meget bedre for dem selv og for sagen i almindelighed. Man bør ikke udelukkende lade opmærksomheden dreje sig om een gren af virksomheden og forsømme alle andre. I deres skriftlige arbejde trænger nogle til at være forsigtige, så de ikke fordunkler klare punkter ved at underbygge dem med mange argumenter, som ikke vil være af levende interesse for læseren. Hvis de til kedsommelighed opholder sig ved enkelte punkter og fremdrager enhver detalje, som de kommer i tanker om, er deres arbejde næsten spildt. Læserens interesse vil ikke være stor nok til at følge emnet til dets afslutning. Selv de mest væsentlige sandhedspunkter kan gøres uklare ved, at man fæster sig ved hvert mindre betydningsfuldt punkt. Man iler over et stort område, men det arbejde, man (36) gør sig så megen møje for, er ikke egnet til at udrette mest muligt godt ved at vække almindelig interesse.