It is a sad thing to be discontented with our surroundings or with the circumstances which have placed us where our duties seem humble and unimportant. Private and humble duties are distasteful to you; you are restless, uneasy, and dissatisfied. All this springs from selfishness. You think more of yourself than others think of you. You love yourself better than you love your parents, sisters, and brother, and better than you love God. You desire more congenial labor, for which you think you will be better fitted. You are not willing to work and wait in the humble sphere of action where God has placed you, until He proves and tests you, and you demonstrate your ability and fitness for a higher position. Blessed are the meek: for they shall inherit the earth.” The spirit of meekness is not a spirit of discontent, but it is directly the opposite. {3T 334.2}

Det er en trist ting at blive misfornøjede med omgivelserne eller med de omstændigheder som har sat os hvor vore pligter synes at være ydmyge og betydningsløse. Små og ydmyge pligter er usmagelige for dig; du er hvilesløs, utilpas og utilfreds. Alt dette udspringer af selviskhed. Du tager mere hensyn til dig selv end til andre. Du elsker dig selv mere end du elsker dine forældre, søstre og bror og mere end du elsker Gud. Du ønsker et mere åndsbeslægtet arbejde, hvor du mener at du vil være bedre rustet. Du er ikke villig til at arbejde og vente i et mere ydmygt handlingsområde hvor Gud har sat dig, indtil han forsøger og prøver dig og du viser dine evner og egnethed for en højere stilling. »Salige er de sagtmodige; thi de skal arve jorden.« Sagtmodighedens ånd er ikke en utilfredshedens ånd, men den er direkte det modsatte.