My young sister, you are living an imaginary life. You can not detect or realize a blessing in anything. You imagine troubles and trials which do not exist; you exaggerate little annoyances into grievous trials. This is not the meekness which Christ blessed. It is an unsanctified, rebellious, unfilial discontent. Meekness is a precious grace, willing to suffer silently, willing to endure trials. Meekness is patient and labors to be happy under all circumstances. Meekness is always thankful and makes its own songs of happiness, making melody in the heart to God. Meekness will suffer disappointment and wrong, and will not retaliate. Meekness is not to be silent and sulky. A morose temper is the opposite of meekness; for this only wounds and gives pain to others, and takes no pleasure to itself. {3T 335.1}

Min unge søster, du lever et indbildsk liv. Du kan ikke opdage eller se en velsignelse i noget som helst. Du indbilder dig trængsler og prøvelser som ikke eksisterer; du overdriver små irritationer til forfærdelige prøvelser. Dette er ikke den sagtmodighed som Kristus saliggjorde. Det er en uhellig, oprørsk, ufølsom kamp. [Sagtmodighed er en dyrebar nådegave, villig til at bede i stilhed, villig til at udholde prøvelser. Sagtmodigheden er tålmodig og gør alt for at være lykkelig under alle forhold. Sagtmodigheden er altid taknemmelig og skaber sine egne glædessange og synger og spiller i hjertet for Gud. Sagtmodigheden er villig til at tåle skuffelse og uret uden at gøre gengæld. Sagtmodighed er ikke det samme som at være tavs og tvær. Et pirreligt sindelag er det modsatte af sagtmodighed, fordi det kun påfører andre smerte, men ikke bringer glæde til en selv. samme s 335]