You do not study to make others happy; your eyes are not open, trying to discern what little things you can do, what little attentions in the daily courtesies of life you can show to your parents and the members of the household. You have felt too much that it was a virtue to shut yourself away from the family, and brood over your unhappy thoughts and unhappy experience, gathering thorns, and taking satisfaction in wounding yourself with them. You indulge in a dreamy habit, which must be broken up. You leave duties undone. Work which you ought to do to relieve others you neglect for the pleasure of indulging your own unhappy musings. You do not know yourself. Up to duty! Arouse yourself and take up your neglected duty. Redeem the past by future faithfulness. Take hold of the work before you, and, in the faithful performance of duty, you will forget yourself and will not have time to muse and become gloomy, and feel disagreeable and unhappy. {3T 330.2}

Du bestræber dig ikke på at gøre andre lykkelige, dine øjne er ikke åbne og prøver at se hvilke små ting du kan gøre, hvilke små opmærksomheder du i dagliglivet kan vise for dine forældre og dit hjems medlemmer. Du har følt for meget at det ville være en godt ting at lukke dig selv væk fra familien og ruge over dine ulykkelige tanker og ulykkelige erfaring og samle torne og gå rundt og såre dig selv med dem. Du hengiver dig i drømmerier, som du må bryde med. Du lader opgaverne være ugjorte. Arbejde som du burde gøre for at hjælpe andre forsømmer du fordi du giver efter for dine egene ulykkelige grublerier. Du kender ikke dig selv. Lev op til opgaven! Væk dig selv og tag dine forsømte pligter op. Indløs fortiden ved fremtidig trofasthed. Tag vare på arbejde der ligger for dig og du vil, ved at udføre pligten trofast, glemme dig selv og vil ikke (331) have tid til at gruble og blive tungsindig og føle ubehag og være ulykkelig.