In this work of disaffection there was greater harmony and union of views and feelings among these discordant elements than had ever been known to exist before. Korah’s success in gaining the larger part of the congregation of Israel on his side led him to feel confident that he was wise and correct in judgment, and that Moses was indeed usurping authority that threatened the prosperity and salvation of Israel. He claimed that God had opened the matter to him and laid upon him the burden of changing the government of Israel just before it was too late. He stated that the congregation were not at fault; they were righteous; that this great cry about the murmuring of the congregation bringing upon them the wrath of God was all a mistake; and that the people only wanted to have their rights; they wanted individual independence. {3T 346.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 31. 346.     Fra side 346 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 24(1875)
Det store oprør

I denne utilfredshed var der større harmoni og enighed blandt disse fremmede elementer end der nogensinde havde været før. Koras succes med at vinde en større del af Israels menighed til sin side fik ham til at føle sig overbevist om at han var klog og rigtig i dømmekraft og at Moses faktisk tilranede sig myndighed som truede Israels fremmarch og frelse. Han påberåbte sig at Gud havde åbenbaret tingene for ham og pålagt ham byrden at ændre Israels styring inden det var for sent. Han sagde at menigheden ikke havde gjort noget forkert; de var retfærdige; så at dette store råb omkring den knurrende menighed der pådrog sig Guds vrede kun var en fejltagelse; og at folket kun ønskede at have deres rettigheder; de ønskede personlig uafhængighed.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.