As a sense of the self-sacrificing patience of Moses would force itself upon their memories, and as his disinterested efforts in their behalf while they were in the bondage of slavery would come before them, their consciences would be somewhat disturbed. Some were not wholly with Korah in his views of Moses and sought to speak in his behalf. Korah, Dathan, and Abiram must assign some reason before the people why Moses had from the first shown so great an interest for the congregation of Israel. Their selfish minds, which had been debased as Satan’s instruments, suggested that they had at last found out the object of the apparent interest of Moses. He had designed to keep them wandering in the wilderness until they all, or nearly all, should perish and he should come into possession of their property. {3T 346.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 31. 346.     Fra side 346 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 24(1875)
Det store oprør

Moses' selvopofrende tålmodighed ville indprente sig i deres hukommelse. Men på trods af hans uegennyttige anstrengelser for deres skyld, da de var i slaveriets trældomsåg, ville deres samvittighed alligevel være upåvirket. Nogle gik ikke helt ind for Koras syn på Moses og forsøgte at tale for Moses' sag. Kora, Datan og Abiram måtte give folket nogle grunde, hvorfor Moses fra først af havde vist stå stor en interesse for Israels menighed. Deres selviske sindelag, som var blevet fornedret som Satans instrumenter, antydede at de til sidst havde fundet grundende ud for Moses' tilsyneladende interesser. Han havde tænkt sig at de skulle blive med at vandre i ørknen, indtil alle, eller næsten alle gik fortabt og han kunne komme i besiddelse af deres ejendomme.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.