Korah, Dathan, and Abiram, and the two hundred and fifty princes who had joined them, first became jealous, then envious, and next rebellious. They had talked in regard to the position of Moses as ruler of the people until they imagined that it was a very enviable position which any of them could fill as well as he. And they gave themselves up to discontent until they really deceived themselves and thought that Moses and Aaron had placed themselves in the position which they occupied in Israel. They said that Moses and Aaron exalted themselves above the congregation of the Lord in taking upon them the priesthood and the government, and that this office should not be conferred on their house alone. They said that it was sufficient for them if they were on a level with their brethren; for they were no more holy than the people, who were equally favored with God’s peculiar presence and protection. {3T 346.3}


Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 31. 346.     Fra side 346 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 24(1875)
Det store oprør

Kora, Datan og Abiram og de tohundrede og halvtreds fyrster som havde forenet sig med dem, blev først skinsyge, så misundelige og så oprørske. de talte om den position Moses som hersker af folket havde indtil de forstillede sig at det var en meget misundelsesværdig position som enhver af dem kunne udfylde ligeså godt som han. Og de gav dem så over i (347) misfornøjelse indtil de i faktisk bedragede sig selv og troede at Moses og Aron havde sat sig selv i den position som de havde i Israel. De sagde at Moses og Aron ophøjede sig selv over Herrens menighed ved at påtage sig præsteskabet og regeringen og at dette embede ikke bør gives deres hus alene. De sagde at det var tilstrækkeligt for dem hvis de var på niveau med deres brødre; for de var ikke mere hellige end folket, som blev favoriseret på samme fod med Guds særlige nærværelse og beskyttelse.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.