That night of probation to the Hebrews was not passed by them in confessing and repenting of their sins, but in devising some way to resist the evidences which showed them to be the greatest of sinners. They still cherished their jealous hatred of the men of God’s appointment and strengthened themselves in their mad course of resisting the authority of Moses and Aaron. Satan was at hand to pervert the judgment and lead them blindfolded to destruction. Their minds had been most thoroughly poisoned with disaffection, and they had the matter fixed beyond a question in their minds that Moses and Aaron were wicked men, and that they were responsible for the death of Korah, Dathan, and Abiram, who they thought would have been the saviors of the Hebrews by bringing in a better order of things, where praise would take the place of reproof, and peace the place of anxiety and conflict. {3T 356.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 31. 356.     Fra side 356 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 24(1875)
Det store oprør

Denne, for hebræerne, prøvende nat gik ikke over dem ved at de bekendte og angrede deres synder, men ved at udtænke nogle måder til at modstå de beviser der var blevet vist for dem, at de var de største syndere. De gemte stadig på deres skinsyge, hadet til Guds udvalgte mennesker og de styrkede sig i deres vanvittige kurs at modstå Moses og Arons autoritet. Satan var ligeved at fordreje dømmekraften og føre dem blinde til ødelæggelse. Deres sind har været fuldstændigt forgiftet med utilfredshed og de har ladet det være uden tvivl i deres sind at Moses og Aron var onde mænd og at de var ansvarlige for Kora, Datan og Abirams død, (357) som de troede ville have været Hebræernes redningsmænd ved at give tingene en bedre orden, hvor ros ville tage stedet for irettesættelse og freden i stedet for ængstelse og kamp.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.