There will be men and women who despise reproof and whose feelings will ever rise up against it. It is not pleasant to be told of our wrongs. In almost every case where reproof is necessary, there will be some who entirely overlook the fact that the Spirit of the Lord has been grieved and His cause reproached. These will pity those who deserved reproof, because personal feelings have been hurt. All this unsanctified sympathy places the sympathizers where they are sharers in the guilt of the one reproved. In nine cases out of ten if the one reproved had been left under a sense of his wrongs, he might have been helped to see them and thereby have been reformed. But meddlesome, unsanctified sympathizers place altogether a wrong construction upon the motives of the reprover and the nature of the reproof given, and by sympathizing with the one reproved lead him to feel that he has been really abused; and his feelings rise up in rebellion against the one who has only done his duty. Those who faithfully discharge their unpleasant duties under a sense of their accountability to God will receive His blessing. God requires His servants to be always in earnest to do His will. In the apostle’s charge to Timothy he exhorts him to “preach the word; be instant in season, out of season; reprove, rebuke, exhort with all long-suffering and doctrine.” {3T 359.1}

Der vil være mænd og, kvinder, som foragter tilrettevisning og hvis følelser altid vil sætte sig op imod den. Det er ikke behageligt for os at høre tale om vore fejl. I næsten hvert eneste tilfælde, hvor irettesættelse er nødvendig, vil der være nogle, som ganske overser den kendsgerning, at Herrens ånd er blevet bedrøvet og at hans sag er blevet påført skam. Disse vil have medynk med dem, der fortjente irettesættelse, fordi personlige følelser er blevet såret. Denne vanhellige medfølelse gør de medfølende delagtige i skylden hos dem, der irettesættes. I ni tilfælde af ti kunne den irettesatte være blevet hjulpet, dersom han var blevet ledet til at indse sin fejl og derved blive bragt til omvendelse. Men geskæftige, vanhellige, medfølende mennesker lægger en fuldstændig urigtig betydning i den irettesættendes bevæggrunde og i arten af den givne tilrettevisning og ved at sympatisere med den irettesatte bringer de ham til at føle, at han i virkeligheden er blevet urigtigt behandlet og hans følelser rejser sig, imod den, der kun har gjort sin pligt. De, der i forståelse af deres ansvar over for Gud trofast udfører deres ubehagelige pligter, vil få hans velsignelse. Gud Kræver, at hans tjenere altid skal fuldbyrde hans vilje med alvor. I sin befaling til Timotius (360) formaner apostelen ham: »Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring.«