The prophet, in words of glowing fervor, magnifies God in His created works: “When I consider Thy heavens, the work of Thy fingers, the moon and the stars, which Thou hast ordained; what is man, that Thou art mindful of him? and the son of man, that Thou visitest him?” “O Lord our Lord, how excellent is Thy name in all the earth! I will praise thee, O Lord, with my whole heart; I will show forth all Thy marvelous works.” {3T 377.2}

»Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?« »Herre, vor Herre, hvor herligt er dit navn på den vide jord! Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte, kundgøre alle dine undere.«