Systematic benevolence should not be made systematic compulsion. It is freewill offerings that are acceptable to God. True Christian benevolence springs from the principle of grateful love. Love to Christ cannot exist without corresponding love to those whom He came into the world to redeem. Love to Christ must be the ruling principle of the being, controlling all the emotions and directing all the energies. Redeeming love should awaken all the tender affection and self-sacrificing devotion that can possibly exist in the heart of man. When this is the case, no heart-stirring appeals will be needed to break through their selfishness and awaken their dormant sympathies, to call forth benevolent offerings for the precious cause of truth. {3T 396.2}

Systematisk godgørenhed bør ikke gøres til en systematisk tvang. Det er frivillige ofre, Gud vil modtage. Sand kristelig godgørenhed har sit udspring i den taknemmelige kærligheds princip. Kærlighed til Kristus kan ikke eksistere uden en tilsvarende kærlighed til dem, han kom til verden for at genløse. Kærlighed til Kristus må være det herskende princip i ens væsen og beherske alle følelser og vejlede alle ens kræfter. Den genløsende kærlighed bør vække al den ømme kærlighed og selvopofrende hengivenhed, som på nogen mulig måde kan forekomme i menneskehjertet. Når dette er tilfældet, vil ingen hjertegribende henstillinger være påkrævet for at gennembryde egoismen og vække slumrende medfølelse og for at fremskaffe menneskekærlige offergaver til sandhedens dyrebare sag.