If our perceptions could be quickened to take in this wonderful work of our Saviour for our salvation, love, deep and ardent, would burn in our hearts. Our apathy and cold indifference would then alarm us. Entire devotion and benevolence, prompted by grateful love, will impart to the smallest offering, the willing sacrifice, a divine fragrance, making the gift of priceless value. But, after willingly yielding to our Redeemer all that we can bestow, be it ever so valuable to us, if we view our debt of gratitude to God as it really is, all that we may have offered will seem to us very insufficient and meager. But angels take these offerings, which to us seem poor, and present them as a fragrant offering before the throne, and they are accepted. {3T 396.4}

Dersom vore fatteevner kunne vækkes op til at gribe denne vor frelsers underfulde gerning (397) for vor frelse, ville kærligheden, dyb og varm, brænde i vore hjerter. Da ville vor ufølsomhed og kolde ligegyldighed gøre os ængstelige. Fuld hengivenhed og godgørenhed, fremkaldt af taknemmelig kærlighed, vil give det mindste villige offer en guddommelig vellugt og tildele gaven en uberegnelig værdi. Men efter at vi villigt har givet vor Genløser alt, hvad vi kan yde, hvor værdifuldt det end måtte være for os, vil alt, hvad vi har opofret, forekomme os at være meget utilstrækkeligt og ringe, når vi betragter vor taknemmelighedsgæld til Gud, som den virkelig er. Men engle tager disse ofre, som vi synes er fattige og fremlægger dem som et vellugtende offer for tronen og de bliver modtaget.