He feels that it is an honor to suggest doubts and unbelief in regard to the established faith of God’s commandment-keeping people. The truth that he once rejoiced in is now darkness to him, and, unless he changes his course, he will fall back into a mixture of the views of the different denominations, but will agree in the whole with none of them; he will be a distinct church of himself, but not under the control of the great Head of the church. By bringing his views in opposition to the faith of the body, he is disheartening and discouraging the church. He sees that if the body of Sabbathkeepers have the truth he is in darkness, and this he cannot admit. The truth condemns him, and instead of seeking to bring his soul into harmony with it, surrendering to its claims and dying to self, he is seeking a position where he will not be under condemnation. {3T 441.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 36. 441.     Fra side 441 i den engelske udgave.tilbage

Enhed i menigheden

Han føler at det er en ære at lede tanken hen på tvivl og vantro med hensyn til Guds lovlydige folks anerkendte tro. Sandheden som han før glædede sig i er nu for ham i mørke og medmindre han ændrer sin kurs, vil han falde tilbage i en blanding af forskellige trosretningers syn, men vil stort set ikke være enig med nogen af dem; han vil være en adskilt menighed for sig selv og ikke under menighedens store hoveds styring. Ved at bringe sine synspunkter i opposition med organisationens tro, bedrøver han menigheden og gør den modløs. Han ser at hvis sabbatsholderne har sandheden er han i mørke og dette vil han ikke indrømme. Sandheden fordømmer ham og i stedet for at forsøge at bruge sin sjæl i harmoni med den, hengive sig til dens krav og fornægte selvet, søger han efter en position hvor han ikke fordømmes.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.