Chapter 42—Presumption - There are those who have a reckless spirit, which they term courage and bravery. They needlessly place themselves in scenes of danger and peril, thus exposing themselves to temptations out of which it would require a miracle of God to bring them unharmed and untainted. Satan’s temptation to the Saviour of the world to cast Himself from the pinnacle of the temple was firmly met and resisted. Satan quoted a promise of God as security that Christ might with safety do this on the strength of the promise. Christ met the temptation with scripture: “It is written, ... Thou shalt not tempt the Lord thy God.” The only safe course for Christians is to repulse the enemy with God’s word. Satan urges men into places where God does not require them to go, and presents scripture to justify his suggestions. {3T 482.1}

[Der er nogle, der har et hensynsløst væsen, som de kalder mod og tapperhed. Uden at det er nødvendigt, stiller de sig i forhold, som rummer vanskelighed og fare og udsætter sig derved for fristelser, som det ville kræve et Guds under at føre dem uskadte og uplettede ud af. Satans fristelse, da han opfordrede verdens frelser til at kaste sig ned fra templets tinde, blev mødt og afvist med fasthed. Satan anførte et Guds løfte som garanti for, at Kristus trygt kunne gøre dette i kraft af forjættelsen. Kristus mødte denne fristelse med skriftstedet: »Der står også skrevet: Du må ikke friste Herren din Gud.« Den eneste sikre vej for en kristen at følge er at gendrive fjenden med Guds ord. Satan tilskynder menneskene til at betræde steder, hvor Gud ikke kræver, at de skal gå og fremholder skriften til forsvar for sine tilskyndelser.