Righteous Job moans because of his afflictions and pleads his own cause when unjustly accused by one of his comforters. He says: “I was eyes to the blind, and feet was I to the lame. I was a father to the poor: and the cause which I knew not I searched out. And I brake the jaws of the wicked, and plucked the spoil out of his teeth.” {3T 518.4} | |
Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 46. 518. Fra side 518 i den engelske udgave. | tilbage |
Den retfærdige Job beklager sig på grund af hans pinsler og forsvarer sin egen sag da den uretmæssigt blev anklaget af en af hans trøstermænd. Han siger: »Jeg var den blindes øje, jeg var (519) den lammes fod; jeg var de fattiges fader, udreded den mig ukendtes sag; den lovløses tænder brød jeg, rev byttet ud af hans gab.« |