Righteous Job moans because of his afflictions and pleads his own cause when unjustly accused by one of his comforters. He says: “I was eyes to the blind, and feet was I to the lame. I was a father to the poor: and the cause which I knew not I searched out. And I brake the jaws of the wicked, and plucked the spoil out of his teeth.” {3T 518.4}


Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 46. 518.     Fra side 518 i den engelske udgave.tilbage

Pligten over for den uheldigt stillede

Den retfærdige Job beklager sig på grund af hans pinsler og forsvarer sin egen sag da den uretmæssigt blev anklaget af en af hans trøstermænd. Han siger: »Jeg var den blindes øje, jeg var (519) den lammes fod; jeg var de fattiges fader, udreded den mig ukendtes sag; den lovløses tænder brød jeg, rev byttet ud af hans gab.«

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.