When the cases of all come in review before God, the question, What did they profess? will not be asked, but, What have they done? Have they been doers of the word? Have they lived for themselves, or have they been exercised in works of benevolence, in deeds of kindness and love, preferring others before themselves, and denying themselves that they might bless others? If the record shows that this has been their life, that their characters have been marked with tenderness, self-denial, and benevolence, they will receive the blessed assurance and benediction from Christ: “Well done” “Come, ye blessed of My Father, inherit the kingdom prepared for you from the foundation of the world.” Christ has been grieved and wounded by your marked selfish love and your indifference to the woes and needs of others. {3T 525.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 47. 525.     Fra side 525 i den engelske udgave.tilbage

Menneskets pligt over for sine medmennesker

Når alle sagerne skal stilles frem for Gud, vil spørgsmålet: "Hvad bekender de sig til?" ikke blive stillet, men: "Hvad har de gjort?" Har de været verdens gørere? Har de levet for sig selv, eller har de haft travlt med godgørenheds-gerninger, i venlighedens og kærlighedens handlinger, foretrukket andre frem for sig selv og fornægtet sig selv hvad de kunne velsigne andre med? Hvis optegnelsen viser at dette har været i deres liv, at deres karakter er blevet kendetegnet med ømhed, selvfornægtelse og godgørenhed, vil de modtage denne velsignede forvisning og velsignelse fra Kristus: »Vel du gode og tro tjener.« »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.« Kristus er blevet såret og skadet af jeres markante egenkærlighed og jeres ligegyldighed for andres ve og vel.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.