Frequently there is necessity for plainly rebuking sin and reproving wrong. But ministers who are working for the salvation of their fellow men should not be pitiless toward the errors of one another, nor make prominent the defects in their organizations. They should not expose or reprove their weaknesses. They should inquire if such a course, pursued by another toward themselves, would bring about the desired effect; would it increase their love for, and confidence in, the one who thus made prominent their mistakes? Especially should the mistakes of ministers who are engaged in the work of God be kept within as small a circle as possible, for there are many weak ones who will take advantage if they are aware that those who minister in word and doctrine have weaknesses like other men. And it is a most cruel thing for the faults of a minister to be exposed to unbelievers, if that minister is counted worthy to labor in the future for the salvation of souls. No good can come of this exposure, but only harm. The Lord frowns upon this course, for it is undermining the confidence of the people in those whom He accepts to carry forward His work.

Nødvendigheden bæver tit, at synd og fejl bliver straffet på en tydelig måde. Men prædikanter, der arbejder for deres medmenneskers frelse, bør ikke være ubarmhjertige over for (94) hinandens fejl og heller ikke fremhæve manglerne ved deres væsen. De bør ikke afsløre eller dadle deres svagheder. De bør spørge, om en sådan fremgangsmåde, benyttet af en anden over for dem selv, ville føre til det ønskede resultat. Ville den forøge deres kærlighed og tillid til den, der således gjorde deres fejlgreb synlige? Navnlig bør fejlgreb hos prædikanter, som er beskæftigede i Guds værk, holdes inden for en så snæver kreds som muligt; for der er mange svage, som vil benytte sig deraf, hvis de bliver opmærksomme på, at de, der arbejder i tale og undervisning, har skrøbeligheder ligesom andre mennesker. Og det er i højeste grad grusomt at afsløre en prædikants fejlgreb for de vantro, såfremt vedkommende prædikant agtes værdig til fremdeles at virke for sjæles frelse. Der kan ikke komme noget godt ud af en sådan afsløring; den kan kun gøre skade. Herren vredes over denne handlemåde, da den undergraver folkets tillid til dem, han bruger til at fremme sit værk.